Feed on
Indlæg
Kommentarer

Når man googler ”hvad koster privathospitaler” er det første hit der kommer frem ”Hvad koster brystforstørrelse? Priser hos Nygart Privathospital” hvilket jo er meget sjovt.

Hvad der ikke er sjovt er at det offentlige sundhedssystems deroute lever sit helt eget liv. Regeringens plan om at privatisere sundhedssystemet gennem fradrag og skattefrihed på private sygeforsikringer, frit sygehusvalg, nedsættelse af ventetidsgarantien og skjult erhvervsstøtte (reelt højere priser på private operationer) fungerer helt efter planen! Det havde måske været mere ærligt bare at privatisere på den gammeldags facon med at sælge hele skidtet på én gang. Men det går jo ikke, for danskerne elsker generelt set deres velfærdssystem. Hvad gør man så? Hvis man er klog, og det er Anders Fogh jo, så lister man det ind af bagdøren og lader et miks af statsindblanding, skatteydernes penge og markedsmekanismer klare resten.

Privathospitalerne forventer at øge deres omsætning med omkring 30 procent per år og medmindre ventetidsgarantien bliver sat yderligere ned (måske til to dage?) forventes sundhedsforsikringerne at stå for størstedelen af væksten.
Fra 2001 til i dag er antallet af sundhedsforsikrede vokset fra under 50.000 til over 500.000. Udhulingen af vores fælles sundhedsvæsen er altså skattesubsidieret, hvilket ironisk nok betyder at vi selv betaler privatiseringsomkostningerne. Hvis man er liberal må man da også synes at det er underligt at liberaliseringen skal være skatteyderfinanseret?

Regeringen og DF besluttede i 2002 at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, som for den ansatte virker som et frynsegode. Den 1. oktober 2007 satte daværende Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen ventetidsgarantien ned til fire uger, hvilket overførte 140.000 mennesker til de private hospitaler. Privathospitalet Hamlet forventede i efteråret 2007 at få 30 procents vækst pga. fire ugers-garantien og har derfor bygget endnu et hospital for at få plads til alle deres nye kunder. Desuden ti-doblede de deres overskud fra 2004-2006, så det er en lukrativ forretning. Det lyder bekendt… USA anyone?

Nu hører vi så igen om sygeplejesker der flytter over i den private sektor – til en langt højere løn. Det kan man selvfølgelig ikke fortænke dem i. Deres højere løn skyldes selvføligelig (sammen med det faktum at det private skal generere profit) at taksterne til de private hospitaler er langt højere end til de offentlige. Afregningen sker på baggrund af den såkaldte DRG-takst, som fastsættes af Sundhedsministeriet.

Serlvom taksten er fastsat på baggrund af, hvad en tilsvarende behandling koster i det offentlige, sparer privathospitalerne mange penge på at de ikke er forpligtet til også at forske, have akut beredskab eller uddanne nyt personale. Det ordner og betaler det offentlige for dem. Udover skattefriheden på private sygeforsikringer kan virksomhederne også trække forsikringerne fra som driftsudgifter, hvilket er et yderligere incitament til at tegne dem.

Sundhedsøkonom Jakob Kjellberg udtaler til Ugebrevet A4, at politikerne bør fjerne skattefriheden for sundhedsforsikringer:

”Skattefriheden er på grænsen til direkte erhvervsstøtte. Jeg har ikke set nogen beviser for, at behandlinger udført for sundhedsforsikringerne aflaster de offentlige sygehuse. Og så er det værd at bemærke, at det stort set kun er en priviligeret gruppe af ansatte, der har en sundhedsforsikring. Alle de ældre, ledige og førtidspensionisterne – som oftest har allermest brug for behandling – har ikke adgang til sundhedsforsikringer”

Det er en ond cirkel – sygeplejesker og læger forlader offentlige sygehuse pga. lønningerne og derfor er der færre hænder til at overholde den nedsatte ventetidsgaranti og endnu flere vil blive henvist til privathospitalerne, som tjener flere penge og tilbyder endnu højere lønninger osv…..

I dag blev den fælles integrations-aftale mellem Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne præsenteret.
Oplægget indeholder 14 punkter. De 13 punkter er ren SF politik og det er en fantastisk udvikling at få Socialdemokraterne med til at fjerne kontanthjælpsloftet og starthjælpen, give asylansøgere lov at arbejde og bo udenfor centrene, en styrket indsats mod racisme og forskelsbehandling og permanent opholdstilladelse til handlede sex-slaver.

Èt punkt er den svære pille at sluge og da der skulle stemmes om aftalen i hovedbestyrelsen var punktet selvfølgelig til debat. SF er modstander af 24 års-reglen og tilknytningskravet og er det stadig efter aftalen. Men det var kompromiset for at få S med til resten af indholdet. SF har virkelig fået meget igennem og det er et historisk vendepunkt der kan virkeliggøre en S-SF regering og dermed en helt anden politik.

SF vil ikke kunne gennemføre afskaffelsen af 24 års-reglen og tilknytningskravet, det er der hverken nok politisk eller folkelig opbakning til, men vi kan gøre så man andre gode ting og det er med det for øje at jeg stemte for aftalen på Hovedbestyrelsesmødet i mandags. Det er vigtigt at holde fokus på de 13 punkter, der er skelssættende i dansk integrationspolitik.

Hvis vi vil have vores politik igennem er vi nødt til at samarbejde med Socialdemokraterne og det kræver kompromisser – det er ikke sjovt, men nødvendigt. SF besluttede at gå efter reel indflydelse, hvor man må indgå kompromisser – men også få en masse gennemført.

I stedet kan vi i en SF-S regering få fjernet kontanthjælpsloftet og starthjælp der holder folk i uværdige forhold og graver grøfter mellem ’dem-og-os’.

Aftalen vil give en meget bedre, værdig og effektiv integration. Det vil forbedre livet for asylansøgere og nydanskere og dæmme op for en masse af de integrationsproblemer vi har haft de seneste par år. Vores legale asylansøgere og deres børn slipper for at rådne op i asylcentrene. De fattigste familier slipper af med den starthjælp og det loft over kontanthjælpen, som ødelægger især børnenes chancer for at have et almindeligt liv sammen med deres kammerater.

Kritikken vil sikkert komme, specielt fra VKO men den handler om frygten for et stærkt og samlet regeringsalternativ.
Det handler ikke om at besidde taburetter, men om at være med til at forbedre vores samfund – det trænger Danmark til!

——

Socialdemokraterne og SF’s forslag til en integrationsreform for Danmark

Danmark har brug for en integrationsreform. Indsatsen må starte forfra med højere mål og nye virkemidler, som giver en realistisk forhåbning om, at vi i løbet af relativt få år kan bryde med de tendenser, der peger i retning af en dyb splittelse af det danske samfund. Det vil kræve en stor indsats fra alle sider.

Alle etniske minoriteter må være parate til integration med afsæt i grundlæggende værdier om demokrati, ytringsfrihed, ligestilling og pligt til selvforsørgelse. Og alle etniske danskere må være parate til at byde nye medborgere velkommen i de fællesskaber, der holder Danmark sammen. Det gælder på arbejdspladser, i boligkvarterer, skoler og daginstitutioner.

Den største barriere for integration er måske forestillingen om, at vi kan klare os med små skridt og begrænsede virkemidler. Det er en farlig illusion. Hvis vi ikke finder en langt mere virkningsfuld vej til integration får det alvorlige konsekvenser. Indvandrere i Danmark vil varigt få dårligere livsbetingelser end den øvrige befolkning – og stadigt flere etniske danskere vil opleve negative konsekvenser af et splittet samfund.

Fra politisk hold må vi gå forrest med et gennemgribende kasseeftersyn af integrationsindsatsen. Det er - mere end nogensinde - tid til forandring efter 7 år med en regering, der har svigtet sit løfte om at løse problemerne med indvandrerbander, ghettoer og øget splittelse i den danske befolkning. Efter et regeringsskifte vil Socialdemokraterne og SF derfor sigte efter tre ambitiøse mål for en ny dansk integrationspolitik:

Mål I

FÆLLES INTEGRATION
Socialdemokraterne og SF ønsker et samfund, hvor alle borgere har ret og pligt til at gøre en indsats. Vi vil derfor sørge for, at unge nydanskere får en solid faglig ballast i folkeskolen og som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi vil aktivt bekæmpe opbygningen af etniske parallelsamfund og sociale ghettoer. Samtidig vil vi sikre, at beskæftigelsen blandt efterkommere af indvandrere kommer på niveau med resten af befolkningen.

Mål II

EFFEKTIV INTEGRATION
Socialdemokraterne og SF ønsker et trygt samfund for alle borgere. Derfor vil vi bekæmpe enhver tendens til radikalisering og fjerne nydanskeres overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne. Samtidig vil vi sikre en kontrolleret indvandringspolitik, der både tager hensyn til, at antallet af indvandrere spiller en rolle for integrationen og sikrer mulighed for import af kvalificeret arbejdskraft.

Mål III

ENGAGERET INTEGRATION
Socialdemokraterne og SF ønsker et samfund præget af lighed – også på tværs af etniske forskelligheder. Vi vil udrydde enhver diskrimination af nydanskere på arbejdsmarkedet og i samfundslivet som helhed. Vi vil samtidig sikre anstændig behandling af asylansøgere, afskaffe uretfærdige særydelser for indvandrere, og hjælpe udsatte flygtninge og indvandrere som f.eks. handlede kvinder.

Integrationsreformens 14 konkrete initiativer:

Vores reformmål er ambitiøse, nødvendige og realistiske. Efter et regeringsskifte vil vi med det samme søge tilslutning til en reformindsats med 14 omfattende initiativer, der kan virkeliggøre målet om fælles, effektiv og engageret integration.

***

I Fælles integration

1. Ingen sociale ghettoer i Danmark

Etniske parallelsamfund er en barriere for integration i det danske samfund. Myten om den gode ghetto holder ikke, men bryder tværtimod med hele grundlaget for idéen om et stærkt fællesskab. Danmark skal være et land, hvor alle befolkningsgrupper og samfundslag lever tæt sammen. Derfor skal vi styre efter en målsætning om, at ingen boligkvarterer, skoler og børnehaver skal stå for integrationen af mere end 30 pct. socialt udsatte indvandrere. Redskaberne er valgfrie for kommuner og boligselskaber. Men en ny regering skal finansiere en massiv boligsocial indsats, stille nødvendige muligheder til rådighed og fjerne eventuelle lovgivningsmæssige forhindringer for kommunerne. Det medfører også, at de velhavende kommuner med få nydanskere, under en ny regering skal tage større ansvar for integrationen end i dag.

2. Folkeskolen skal integrere

Den fælles folkeskole skal give alle børn et solidt fagligt og socialt fundament til at tage en ungdomsuddannelse. Skolen er derfor et centralt redskab for SF og Socialdemokraterne til at forebygge integrationsproblemer og levere ægte muligheder for at bryde den sociale arv. I folkeskolen skal der efter et regeringsskifte være obligatorisk tilbud af lektiehjælp og indføres en læsehjælpsgaranti. Efteruddannelse og opkvalificering af lærere og ledere skal sikre en stærkere indsats overfor elever med dårlige danskkundskaber. Samtidig vil vi satse langt stærkere på helhedsskoler, og sørge for at kommunerne sikrer en blandet elevsammensætning samt sikre at privatskoler påtager sig et integrationsansvar.
3. Indsats mod frafald på uddannelserne og opgradering af erhvervsskolerne

Hvis unge indvandrere for alvor skal integreres, forudsætter det en massiv opgradering af ungdomsuddannelserne og en seriøs tilgang til målet om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Frafaldet på erhvervsskolerne skal mindskes ved at rette op på regeringens økonomiske nedskæringer med særlig fokus på mindre hold, afskaffelse af såkaldte lærerfri timer, indførelse af bedre mentorordninger, tilknytning af socialrådgivere og psykologer til uddannelsesinstitutionerne samt udbygget efteruddannelse af lærerne. Derudover vil SF og Socialdemokraterne genindføre muligheden for skolepraktik, så manglen på en praktikplads aldrig bliver en forhindring for, at unge har mulighed for at gennemføre deres uddannelse.

4. Offensiv beskæftigelsesindsats skal sikre indvandrere jobs

Beskæftigelse er en nødvendig forudsætning for ordentlig integration. Derfor skal der nedbrydes barrierer hos arbejdsgivere i forhold til at ansætte indvandrere. Den offentlige sektor skal gå forrest. Socialdemokraterne og SF vil igennem målrettede tiltag forfølge en målsætning om, at offentlige institutioner skal afspejle befolkningssammensætningen. Samtidig skal det være en forudsætning for fremtidige familiesammenføringer, at de udlændinge, der kommer til Danmark, stiller sig til rådighed for arbejdsmarkedet eller tager en uddannelse.

5. Nærpoliti med fokus på integration

Politiets naturlige autoritet er et konstruktivt redskab til at sikre integration og gensidig respekt mellem myndigheder og minoriteter på gadeplan. Derfor vil SF og Socialdemokraterne indføre en ny form for nærpoliti i indvandrertunge byområder, der tilføres ressourcer og socialpædagogisk uddannelse til at optræde som autoriteter, rollemodeller og vejledere for unge indvandrere på gadeplan.

***

II Effektiv integration

6. Kontrolleret indvandring

Danmark vil i de kommende år få behov for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, men samtidig spiller antallet af udlændinge en rolle for integrationen. Socialdemokraterne og SF er derfor enige om, at en kontrolleret indvandringspolitik er nødvendig. På den ene side er det nødvendigt sammen med arbejdsmarkedets parter at fjerne barrierer for kvalificerede udenlandske lønmodtagere i den eksisterende lovgivning. På den anden side videreføres de gældende regler for familiesammenføring, herunder 24-årsregel og tilknytningskravet, efter et regeringsskifte.

Aktuelt hersker der stor usikkerhed om reglernes juridiske og politiske status efter EF-domstolens afgørelser. Socialdemokraterne og SF forventer og kræver, at regeringen hurtigt redegør for reglernes status, gældende rettigheder for danske statsborgere samt en klar handleplan for regeringens tiltag i sagen. Der skal ikke herske tvivl om, at et nyt flertal altid vil leve op til Danmarks forpligtigelser i det europæiske samarbejde.

Det er en kendt sag, at SF ikke er enige i 24-årsregel og tilknytningskrav. Det er en ligeså kendt sag, at SF ikke har stillet ultimative krav i forbindelse med skabelsen af en politisk platform for et nyt flertal. Vi har derfor ikke villet lade denne uenighed spærre for en integrationsreform til gavn for Danmark.

7. Aktiv indsats mod radikalisering

Det er nødvendigt at gribe aktivt ind overfor enhver tendens til antidemokratisk radikalisering. Udgangspunktet er, at alle nydanskere må tage stilling. Flertallet skal ikke gøres til genstand for mistro på grund af et lille mindretals ekstreme holdninger og handlinger. Derfor sender vi et klart signal til begge grupper:

For indvandrere med vilje til integration og respekt for demokrati er der en vej ind i det danske samfund. De skal mødes respekt, fairness og effektiv vejledning i mulighederne for at tage del i dansk samfundsliv.

For modstandere af demokrati og ytringsfrihed er der en vej ud. Socialdemokraterne og SF vil gå forrest i kampen mod reaktionære og antidemokratiske kræfter. Derfor vil vi også sende det signal, at ingen bør blive i Danmark alene af økonomiske årsager. Det sikres med en udvidelse af den gældende repatrieringsordning, som udvides til danske statsborgere og gøres mere attraktiv ved at beløbet hæves.

8. Kontant kriminalitetsforebyggelse

Kommunerne skal fremover i højere grad sikre, at familier sender deres børn i daginstitution. Der er også brug for langt tidligere at gribe ind i indvandrerfamilier, hvor den manglende integration er til skade for barnets tarv og mulighed for at være en del af det danske samfund. Berøringsangsten skal væk, og kommunerne skal tidligere skride til tvangsfjernelser, når frivillige tiltag ikke virker. Samtidig skal indsatsen overfor et barn gå gennem hele familien ved brug af familierådgivning.

Dertil skal resocialiseringen af unge kriminelle indvandrere efter fængselsafsoning opgraderes - i form af et velfungerende efterværn med opsyn, mentorordninger og jobindsats.


9. Akutindsats bandekriminalitet

Vold, kriminalitet og ballade med udspring i indvandrermiljøer skal bremses. Unge ballademagere skal mandsopdækkes og have hjælp til at komme på ret køl. Der skal udvikles smarte sanktioner rettet mod unge ballademagere uanset etnicitet. Sanktioner skal kunne gives gennem SSP-samarbejdet – også til unge under den kriminelle lavalder – eksempelvis i form foranstaltninger, der minder om samfundstjeneste. Samtidig skal SSP-samarbejdet udvides bl.a. med et landsdækkende SSP-sekretariat og gøres mere forpligtende gennem en egentlig SSP-lov.

***

III Engageret integration

10. Starthjælp og kontanthjælpsloft afskaffes

Reglerne for sociale ydelser skal være let gennemskuelige for borgerne, og kriterierne for at modtage dem skal være retfærdige. Socialdemokraterne og SF vil gennemføre et opgør med ulighed og diskrimination i tildelingen af sociale ydelser. Derfor vil vi afskaffe ydelser som starthjælp og kontanthjælpsloft. Det sikrer en anstændig og fair behandling af nydanskere, men gør også op med fattigdomsvæksten i familier med indvandrerbaggrund og modvirker udviklingen af en ny underklasse.

11. Omfattende tiltag mod diskrimination

Diskrimination og social udstødning af nydanskere er uacceptabelt og en selvstændig barriere for integration. Derfor vil vi oprette en national antidiskriminationsenhed. Enheden skal på den ene side kortlægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet, på den anden side skal enheden aktivt gennemføre offentligt finansierede antidiskrimineringskampagner, koordinere tværkommunale tiltag imod diskrimination og understøtte virksomheder, der ønsker at bekæmpe diskrimination på arbejdspladsen.

Samtidig er det vigtigt at støtte særligt unge nydanskere og indvandrerkvinder i deres opgør med normer og kulturelle bindinger, der resulterer i tvangsægteskaber og andre begrænsninger på den enkeltes mulighed for at udnytte danske frihedsrettigheder. Derfor vil SF og

Socialdemokraterne oprette kvindekrisecentre målrettet nydanskere og opstarte anonyme ressourcestærke rådgivningsinstitutioner, fysisk og virtuelt, der kan vejlede unge om dilemmaerne i at leve med to kulturer.

12. Menneskelige forhold for asylansøgere

Danmark har som rigt land i verden ikke kun muligheden for – men en medmenneskelig pligt til – at sikre et ordentligt og anstændigt ophold for asylansøgere. Det gælder ikke kun imens deres sag behandles, men så længe de opholder sig i Danmark. Asylcentrene skal i højere grad tilføres ressourcer, viden og beføjelser til at sikre børnene uddannelse, psykologisk bistand og en stimulerende tid i den opvækst de tilbringer i Danmark. Det samme gælder for voksne asylansøgere, der udover menneskelige forhold inde i centrene efter en 6-måneders afklaringsperiode skal have lov til at arbejde og bo i det danske samfund, indtil de enten selv rejser, kan sendes hjem eller opnår asyl.


13. Ordentlig hjælp til sexslaver og benhård indsats mod menneskesmuglere

Omfanget af handlen med kvinder og børn til sexindustrien er frygtindgydende stor, og indsatsen mod denne moderne form for slaveri skal opprioriteres kraftigt. Det er helt afgørende at sætte flere politiressourcer ind og øge muligheden for at rehabilitere og beskytte de berørte kvinder og børn. Danmark skal fremover kræve mere kontant og offensiv fælles indsats mod trafficking og menneskesmuglere i EU-samarbejdet. I Danmark skal vi gå forrest ved at tildele illegale prostituerede permanent opholdstilladelse, beskyttelse og hjælp, såfremt de bidrager til at angive deres bagmænd.
14. Foreningslivet

Integration handler i høj grad om forståelse – og forståelse skabes gennem gensidig kontakt. Mange familier med anden etnisk baggrund end dansk er ofte økonomisk dårlig stillet, når det gælder muligheden for at lade børnene gå til boksning, fodbold, osv. Det udelukker nydanske børn og unge fra ligeværdige fællesskaber og succesoplevelser i samfundet. Derfor vil SF og Socialdemokraterne sætte aktivt ind for, at indvandrere og deres efterkommere er ligeså tilstedeværende i det frivillige foreningsliv som resten af befolkningen. Børn fra hjem med stram økonomi skal have et klippekort, der giver dem muligheder for at deltage i fritidsaktiviteter. Samtidig skal kommunerne formidle fritidsjobs målrettet belastede unge med indvandrerbaggrund og tilknytte en kontaktperson i jobbets start, så samarbejdet mellem den unge og virksomheden optimeres.

Alt for længe har dansk integrations- og udlændingepolitik været gidsel i partipolitiske slagsmål og polemikker. Løsningerne er udeblevet og resultatet er skræmmende. Tendenser til religiøs radikalisering, ghettoisering, social marginalisering og vækst i kriminaliteten blandt unge indvandrere fordømmes eller bortforklares. Alle Folketingets partier bærer et ansvar for den udvikling. Men efter 25 år med debat om problemernes årsag og omfang er tiden inde til et markant kursskifte. Socialdemokraterne og SF foreslår løsninger, der står mål med problemernes omfang, og som vil vende udviklingen i retning af et samfund, hvor forskellighed ikke står i vejen for fællesskab. Efter et regeringsskifte vil Socialdemokraterne og SF sørge for, at alle regler og bestemmelser i udlændinge- og integrationslovgivningen analyseres og vurderes, således konsekvenser og virkninger altid er belyst. Vi vil ægte løsninger for indvandrere og deres efterkommere, for danskerne og for samfundet som helhed. Vores fælles vision er en integration med plads til alle, der vil: Fælles, effektiv og engageret.

Godt nyt: flere unge melder sig ind i ungdomspolitiske organisationer. SF Ungdom står for langt den største del af fremgangen.

At flere melder sig ind illustrerer forhåbentlig også et større aktivitetsniveau og viser klart en politisk stillingtagen. Efter årtiers debat om ungdommens politiske ligegyldighed som fik betegnelsen nå-generationen synes det nu som om der er et større engagement. Dog vil jeg påstå at nogle af 68′erne er for selvfede i deres kritik af de efterfølgende generationer og desuden er det ukonstruktivt at sammenligne, når man inddrager politiske, sociale, teknologiske etc. forhold. “Man kan roligt aflive myten om de upolitiske unge,” siger DUFs formand Martin Justesen.

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har lavet en optegnelse over de ungdomspolitiske organisationers medlemstal fra 2000-2008. Faktisk er der lidt færre medlemmer i dag end i 2000, men der er rykket gevaldigt rundt på tallene. Det sidste år er der dog kommet næsten 1700 flere til, hvor SFU står for langt de fleste og Socialistisk Folkepartis ungdomsorganisation er langt den største i landet, med en fremgang på 62 procent. Der er langt ned til DSU der har 1942 medlemmer.

SFU er langt den største ungdomspolitiske organisation i landet med 3162 medlemmer og det største ungdomsparti i 10 år.

Tillykke med det!

Til gengæld falder antallet af aktive i DFU og VU. Jeg lader lige tallene tale for sig selv:

Kilde: DUF

Kilde: Dansk Politik

Efter en næsten pinlig lang blog-pause (men man skal vel holde noget ferie så man kan skrive speciale…) er jeg tilbage.

Sagen om den såkaldte Udlændingeservice og chefen Birthe Rønn og hendes ministerium bliver bare mere og mere absurd. Det er lykkedes for regeringen af lægge røgslør ud i forhold til EF-Domstolen og (mis)forholdet mellem dansk og EU lovgivning.

Om man støtter en aktivistisk domstol eller ej, så er vi medlem af EU og har dermed accepteret Rom-traktatens fire friheder: den frie bevægelighed af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft indenfor EU. Den frie bevægelighed af arbejdskraft betyder at man frit kan arbejde overalt indenfor unionen og tage sin famlie med. EU-diskussionen og dens liberalistiske grundpiller kan man diskutere, men det har intet at gøre med at en overlagt vildledning af borgerrettigheder!!!

Som jeg hørte en klog mand sige i mandags så er det pudsigt at borgerrettigheder nu bliver kaldt ‘huller i lovgivningen’.

Vi har at gøre med to vidt forskellige diskussioner og de skal holdes adskilt. Det er udemokratisk og en skamplet på VKO at lægge røgslør ud, for at undgå en ny Tamil-sag.

Diskuterede regeringen domstolens rolle efter Vaxholm- Viking- og Rüffert-dommene? Nej, hvilket er hyklerisk, specielt da konflikt- og strejkeretten hører ind under nationale arbejdsmarkedspolitiske forhold og er derfor en uacceptabel udvidelse af domstolens beføjelser; en domstol der tager udgangspunkt i individuelle, frem for kollektive rettigheder. Maastricht-traktaten slog fast at EU ikke kunne beskæftige sig med løndannelse, organisations- og strejkeret (Rom-traktatens artikel 137).

Den nye dom om fri bevægelighed stadfæster i princippet regler fra 1957, implementeret med Fællesakten (og det Indre Marked) fra 1987 - uanset om man kan lide det eller ej.

Diskussionen om frihederne, samt domstolens aktivistiske rolle kræver intet mindre end en reevaluering af EU-projektet - noget regeringen helt klart ikke vil. Det Indre Marked er grundlæggende et liberalistisk projekt, men EU giver samtidig rettigheder der står i skærende kontrast til de danske.

Det er på tide både EU-tilhængere og modstandere indser dette - uden at vi glemmer at ministerens embedsmænd vildleder de mennesker de er sat til at ’servicere’.

Slutteligt et citat af Joschka Fischer der egentlig illustrerer EU-debatten meget godt:

”Er ideen om et Europa, som konstant ligner en byggeplads, tilstrækkeligt til at kunne begejstre vore borgere? Ønsker de efterhånden ikke at vide hvordan bygningen på et eller andet tidspunkt kunne komme til at se ud, og hvor deres plads i bygningen er?”

Amnesty International har lavet en række videoer for at sætte fokus på de overgreb nogen prøver at retfærdiggøre i den abstrakte og absurde “Krig mod Terror”. Terrorisme er et reelt problem, men løsningen er ikke en undergravning af menneskerettighederne.
Man kan skrive under eller ‘undsubscribe’ på denne side hvis man mener at tortur er både virkningsløst og umenneskeligt.

Advarsel - videoerne er ikke for sarte sjæle…

Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Den eneste, der har fået det ringere, er nok Svend Auken.

Det sagde Anders Fogh i 2003. Da havde VKO selvfølgelig heller siddet på magten så længe. Mon han kunne gentage sit udsagn nu uden at få røde kinder?

En omfattende international miljøundersøgelse, foretaget af Yale og Columbia University har placeret Danmark på en sølle 26. plads. Lige under Albanien og langt under Litauen, Letland og Columbia. Særlig slemt står det til med naturlivet – hver femte danske dyreart er nu truet.

På området ‘biodiversitet’, der dækker over mangfoldigheden af dyrearter, scorer Danmark 14 på en skala fra 1 til 100; til sammenligning scorer Sverige 58, mens gennemsnittet i Europa er 35. For de lande i verden med et indkomstniveau som det danske er biodiversitets-tallet i gennemsnit 54. De tekniske beregninger viser med al tydelighed at vi åbenbart ikke passer på vores dyreliv, som biologiprofessor på Københavns Universitet, Carsten Rahbek siger til Dagbladet Information:

I modsætning til, hvad mange måske går rundt og tror om indsatsen, så er den danske miljøindsats røven af fjerde division. Politikerne i Danmark har i de sidste mange år overhovedet intet gjort for miljøet. Alt er gået i stå. Det ser man konsekvenserne af nu, hvor 20 procent af alle dyrearter i Danmark er truet.

Danmark forpligtede sig i 2002 overfor EU til at stoppe tab af biodiversitet, ved i første omgang at lave en handlingsplan. I 2008 er den stadig ikke skrevet. Det står i skærende kontrast til de andre nordiske lande der er langt foran os, blandt andet bruger Danmark “vel højst omkring seks millioner kroner på det om året. I Sverige har de lige tilført området en milliard kroner,” siger Carsten Rahbek.

Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo mener - ikke overraskende - ikke man skal tage undersøgelsen for alvorligt: “Den slags indikatorer er svære at sammenligne over landegrænser. Man kan ikke lave alt ud fra indikatorer, for de kan have en stor fejlmargen.
Men en af forskerne bag undersøgelsen Marc Levy udtaler at tallene stammer fra FN, Verdensbanken og en række større tænketanke med speciale i miljø: “EPI er ikke baseret på national statistik, for herfra kan kvaliteten af data være alt for forskellig. For EPI er det helt centralt, at tal og data kan sammenlignes.

Vores klima og miljøindsats er pinlig og specielt når vi kender konsekvenserne af at lade stå til er det ikke bare dumt, men farligt.

Efter at journalister fra Berlingske gik ind i sagen er den systematiske vildledning i Udlændingeservice blevet blotlagt. Tusindvis af danskere har henvendt sig for at få klar besked om reglerne for at få deres udenlandske ægtefælle med til Danmark, men uden held. Siden 2004 har det har dog været klokkeklart for Integrationsministeriet at bare 10 ugers arbejde i et EU-land er nok til at man betragtes som arbejdstager, hvilket i princippet undergraver de stramme danske udlændingeregler. Birthe Rønn Hornbech (V) har indrømmet at hendes ministerium har kendt til EU’s regler de sidste fire år.

Står vi med en ny Tamil-sag? Det ligner i hvert fald utvivlsomt en systematisk omgåelse af Udlændingeservice’s pligt til at oplyse klart om lovgivningen, med det resultat at danskere og deres ægtefæller har været nødt til at bosætte sig i Sverige eller andre steder og har brugt år og titusindvis af kroner, i stedet for at flytte hjem til Danmark efter bare 10 ugers arbejde i et andet EU-land.

Nu tager Folketingets Ombudsmand Hans Gammelgaard-Hansen sagen op og hans afdelingschef udtaler at de “følger med interesse sagen“. Ombudsmanden har i flere omgange tidligere måtte kritisere Udlændingeservice for ikke at ændre praksis.

Birthe Rønn Hornbech nægter nogen som helst ansvar og skyder hele skylden på “manipulerende journalister“, selvom de ringede under eget navn og bad om vejledning og efterfølgende selv måtte fortælle om reglerne som de fik fortalt egentlig bare var “et hul i lovgivningen.

Inden hun blev minister, stod Hornbech for mange som et fyrtårn i mørket for dansk retssikkerhed. De mange sager i den seneste tid har bevidst at det ikke længere er tilfældet.

Karen og jeg foran Lille Orange

Min gode ven Thor med fjollede LA briller

Alle typer kommer på Roskilde

Medlem af Camp Saudi/McKinsey

Må man lige ha’ lov at være her? - Fokus på overvågning

Fokus på overvågningssamfundet

Nils (aka Niller) og jeg er trætte men nyder den fine aften - vi hører vist nok Neil Young

Det er søndag og vi tager en slapper

Det var vist The Fashion

Jose Gonzales

Orange i al sin pragt

Dickow og Brandt fremfører Hallelujah

Roskilde

Så er det tid til årets Roskilde Festival. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at tage med, da jeg ikke havde råd eller tid eller lyst til at arbejde som jeg gjorde sidste år. Ikke fordi jeg ikke sætter pris på sidste års 10 dage i silende regn - i retrospekt, men sådan skulle det ikke gå i år. Men så ringer en veninde og råber med skinger og begejstret stemme og fortæller at hun gratis har fået billetter og i et øjebliks svaghed sagde jeg ja tak.

Jeg elsker denne festival hvor man møder mennesker fra hele verden, med alle slags baggrunde der samler sig på denne udkantsmark i et fællesskab, der måske ikke er varigt, men som giver noget helt specielt i en tid og et samfund hvor vi mest sidder hjemme i vores egne stuer og mødes med dem vi allerede kender og er trygge ved. Det er en tiltro til det ukendte, det nye og det kaotiske.

Som altid går overskuddet fra festivalens pant ubeskåret til humanitære og kulturelle formål. I år er det humanitære fokus Fair Phone – Fair Future. Det er blevet nemmere at købe fairtrade kaffe og bananer, men det samme gør sig på ingen måde gældende for elektronik som vi er storforbrugere af i denne del af verden. DR Congo er rig på kobolt som bruges i mobiltelefoner og computere, men det har ikke gjort noget for befolkningens levestandard at landet er en af verdens største eksportører. Der er derfor i år fokus på abejdsvilkår under udvinding af kobolt, samt at en større andel af pengene tilkommer lokalbefolkningen.

Det afrikanske land har længe været plaget af borgerkrig. Jagten på mineralholdig jord menes at have pustet til ilden igennem den lange krig mellem stammefolk. Overskuddet fra årets humanitære pantindsamling doneres derfor fuldt til humanitære initiativer lokalt i DR Congo.

Endelig ser det ud til at vi der relativt sikkert og helt frivilligt befinder os i dette limbo mellem civilisation og neanthaler-samfund får godt vejr til en forandring!

God sommer!

På fredag den 27. juni afholdes der omvalg til præsident i Zimbabwe. Valget i februar blev bredt kritiseret for at være præget af korruption, trusler og vold. I april slog Mugabe’s parti ZANU - Zimbabwe African National Union - hårdt ned på oppositionen og anholdte flere journalister.

Valgkommissionen præsenterede det officielle resultat i maj som 43,2 procent af stemmerne til Mugabe og 47,9 procent til oppositionens leder Morgan Tsvangirai, hvilket skulle resultere i et omvalg da ingen af kandidaterne fik mere end halvdelen af stemmerne. Oppositionen kaldte resultatet for “røveri ved højlys dag” og mente at have fået 50.3 procent af stemmerne.

Nu har Tsvangirai og hans parti MDC - Movement for Democratic Change - meldt sig ud af valget med den begrundelse at Mugabe’s voldskampagne har udslettet ethvert håb om et demokratisk og fair valg. I mandags udtalte FN’s Sikkerhedsråd, samt Generalsekretær Ban Ki-moon at et frit og fair valg nu er umuligt at gennemføre i Zimbabwe.

Men afrikanske ledere, og specielt Sydafrika’s præsident Thabo Mbeki, kan stadig gøre noget og forhandle en legitim ny regering i Zimbabwe. Mugabe’s hold om magten er afhængig af naboerne - de yder elektricitet og varer og kontrollerer grænsen. Mugabe er kun ved magten så længe lederne af de syd-afrikanske lande tillader det. Det er ved at gå op for dem at hvis de tillader et kup vil urolighederne i Zimbabwe forøges enormt og det vil sprede sig ud over landets grænser til hele regionen.

Hvordan er det kommet hertil? Zimbabwe var engang et foregangsland og Mugabe var den afrikanske helt. Han førte guerillakrig mod den hvide minoritet der sad på magten. Zimbabwe var præget af ekstrem racisme og tidligere premiere minister Ian Smith udtalte i 1976, “I do not believe in black majority rule - not in a thousand years.” Efter syv års modstand mod kolonialismen i Rhodesia som det dengang hed, blev Mugabe folkehelt i hele Afrika og udover kontinentets grænser.

Der blev investeret i landbrug og jordreformer i 80′erne og indikatorer på børnedødelighed, fejlernæring og forventet levetid forbedredes markant. I 1990 havde Zimbabwe en lavere børnedødelighedsrate, bedre læsefærdigheder og flere børn i skole end noget andet udviklingsland.

I 1991 lånte Zimbabwe penge af IMF, Den Internationale Valutafond, med den betingelse at der skulle skæres ned på det offentlige forbrug. Bl.a. gik det hårdt ud over sundhedsvæsenet og tallene taler sit klare sprog: i 1990 var den gennemsnitlige levealder 64 år, i dag er den hhv. 37 og 34 år for mænd og kvinder.

Zimbabwe forsynede engang det sydlige Afrika med mad og varer, men er i dag afhængig af fødevareprogrammer. En tredjedel af befolkningen er afhængige fødevarer fra World Food Programme for at undgå hungersnød.

Landet har verdens højeste inflationsrate på 100.000 procent og der er udpræget korruption, med en score på 2,1 på TI’s korruptionsskala fra 0-10, med 10 som stort set korruptionsfrit.
Der er mange grunde til Zimbabwe’s deroute fra Afrika’s håb til en demokratisk fiasko. Men Mugabe’s egen udvikling fra helt til diktator bærer størstedelen af skylden.

Robert Mugabe befriede Zimbabwe fra kolonialisme. Nu skal Zimbabwe befries fra Mugabe

Older Posts »